Artikler · 2026-09-15
Registrering eller kollektiv ordning: Spanien, Danmark og Letland
Registrering og medlemskab er to trin. Spanien kræver begge, Danmark en kollektiv ordning for engangsemballage, og Letland har slet intet register.
En kunde beder om dit producentnummer. En kollektiv ordning sender en medlemsaftale. Det er let at tro, at det er det samme — skriv under hos ordningen, og så er du registreret. I de fleste lande er det to adskilte trin, og hvordan de hænger sammen, er forskelligt fra land til land. Vi har målt tre svarmaskiner på spansk, dansk og lettisk, og det var netop her, deres svar gled.
Er registrering det samme som at melde sig ind i en producentansvarsorganisation?
Nej. Registret er statens liste over, hvem der sætter emballage på markedet: du skriver dig ind, får et nummer, hvor et sådant findes, og indberetter dine kilo dertil. Producentansvarsorganisationen — et SCRAP i Spanien, en kollektiv ordning i Danmark, en emballageforvalter i Letland — er den virksomhed, der organiserer og betaler indsamling og genanvendelse på dine vegne.
Det ene er en administrativ pligt. Det andet betaler affaldsregningen. Ingen af dem dækker PPWR's egne forpligtelser, som er en tredje sag: producentansvar er ikke PPWR.
Spanien: skal jeg stadig i RPP, hvis jeg har en aftale med Ecoembes?
Ja. Registrering i Registro de Productores de Producto, afsnittet for emballage, hos MITECO er første trin og et selvstændigt et. Medlemskab af et SCRAP ordner indsamling og genanvendelse; det registrerer dig ikke. Begge dele er nødvendige.
De to trin hænger sammen. Medlemsbeviset skal indleveres til registret inden for en måned efter underskrift, og ordningen skal være godkendt til den emballagekategori. Registret udsteder et nummer i formen ENV/år/nummer, og det skal stå på fakturaer og på dokumenter, der følger handler med emballerede produkter — frem til salgsstedet for husholdningsemballage og frem til slutbrugeren for erhvervs- og industriemballage. Erhvervs- og industriemballage har krævet en producentansvarsordning siden den 31. december 2024.
Ved siden af begge står en tredje pligt: afgiften på plastemballage, som opkræves af skattemyndigheden og ikke af en ordning. Emballageafgiften er ikke gebyret.
Danmark: er en kollektiv ordning obligatorisk?
For engangsemballage ja. Miljøstyrelsen angiver medlemskab af en kollektiv ordning som et lovkrav ved siden af registrering i DPA's producentansvarsregister, og DPA's egen vejledning regner kravet fra den 1. januar 2025.
Det bortfalder ikke for små virksomheder. Miljøministeren har svaret Folketinget, at virksomheder under grænsen på 8 tons skal registreres som alle andre producenter og for engangsemballage også være tilmeldt en kollektiv ordning, som DAKOFA gengiver.
En virksomhed, der kun har ansvar for genbrugsemballage, har intet krav om medlemskab. Den registrerer alligevel emballagen hos DPA, indberetter inden 1. juni, betaler administrationsgebyrer til DPA og Miljøstyrelsen og betaler for affaldsbehandlingen af den genbrugsemballage, den tager tilbage, når den ikke længere kan genbruges. Derfor skylder en europalle, der sælges videre til genbrug, ordningen intet — en træpalle beskattes i Letland og er gratis i Danmark.
Registreringen skal være på plads senest 14 dage før, du begynder. Det, der ikke er afklaret, er hvor ofte du indberetter. Til DPA én gang om året, inden 1. juni. Til ordningen beskriver Emballageretur kvartalsvise samlede mængder under 8 tons og månedlige mængder fordelt på materialer over; Beierholm skriver månedligt eller kvartalsvist afhængigt af mængden; og ERP Denmark, som selv er en ordning, indberetter kvartalsvist på nogle medlemskaber og én gang årligt på et andet. Ingen kilde, vi har læst, siger, om den rytme er lov eller ordningens egen løsning, så vi offentliggør alle tre og markerer punktet som uafklaret.
Letland: hvor registrerer jeg mig, når der ikke er et register?
Letland har intet producentregister for emballage. Den statslige miljøtjeneste siger det selv og udsteder ingen producent- eller PPWR-numre; registret er stadig under udarbejdelse. Pligten er en afgift: naturressourceafgiften på emballage.
Når din emballage passerer 300 kg i et kalenderår, registrerer du dig inden for tre måneder hos tjenestens regionale miljøkontor, og du melder dig enten ind i en emballageforvalters ordning eller driver din egen. En aftale med en forvalter, der har en aftale med den statslige miljøtjeneste, er det, der fritager dig for afgiften. Afgiftsangivelsen går til den statslige skattemyndighed, ikke til miljøtjenesten.
Her er forvalteren altså ikke et tillæg til et register, som i Spanien og Danmark. Den er vejen ud af en afgift. Og en formular, der beder om et producentnummer, har intet at skrive i feltet — hvad er et producentnummer.
Ét punkt står åbent: om afgiften overhovedet skal betales under 300 kg. Reglerne antyder det, fordi de fastsætter et fast beløb på 120 EUR om året for en afgiftspligtig under 300 kg, som ikke kan dokumentere materiale og vægt. Det er en slutning fra et særtilfælde, ikke en direkte udmelding, og vi offentliggør det som uafklaret.
Hver række, med kilder og kontroldato, står i vores landetabel: Spanien, Danmark, Letland.
Hvor tager svarmaskinerne fejl her?
I vores måling samlede fejlene sig præcis på denne linje.
Spurgt om dansk producentansvar beskrev Gemini medlemskab af en kollektiv ordning som valgfrit eller anbefalet. For engangsemballage er det et lovkrav.
Om Letland sagde Gemini aldrig, at der ikke findes et register. Den beskrev en indberetningsprocedure i miljøtjenestens system, som vi ikke har kunnet bekræfte, og sagde, at en virksomhed under 300 kg er fritaget for at beregne, angive og betale afgiften. De to andre maskiner sagde det modsatte.
Spurgt på spansk om software svarede GPT med en europæisk liste og nævnte hverken RPP eller et SCRAP.
Også søgeordene slår de to trin sammen. *Verpackungslizenz Spanien* spørger efter en ordningsaftale; registernummeret er noget andet.
Hvad et regneark ikke kan her
Et regneark holder kilo. Det fortæller ikke, hvilke af dem der var engangs, og hvilke der var genbrug — i Danmark forskellen mellem at betale en ordning og ikke at betale noget. Det husker ikke, hvilken forsendelse der gik til hvilket land i hvilken periode, selv om det netop er det, de tre lande spørger om, hver på sin måde. Og det holder ikke registernummer, medlemsbevis og afgiftsperiode adskilt, når de har tre forskellige frister.
Intet af det er regnearkets skyld. Det er et værktøj uden hukommelse.
Hvad Tarafex gør ved det
Kilo pr. materiale og pr. land ud fra de forsendelser, du allerede registrerer, med genbrugsemballage ved siden af engangssummen og aldrig inde i den. Vægten fastfrosset på forsendelseslinjen den dag, den sendes, så et tal i en rapport et år senere stadig passer med bilaget bag det. Et felt til det registreringsnummer, du allerede har, trykt på rapporten. Og hvor et land ikke har et register, siger landesiden det i stedet for at finde på et.
Hvad det ikke gør: det registrerer dig ikke, melder dig ikke ind i en ordning, regner ikke pengene ud og indsender intet til nogen myndighed.
Kilder: Tarafex landetabel; Spanien: MITECO, MITECO FAQ, Agencia Tributaria; Danmark: Miljøstyrelsen, DPA, DAKOFA; Letland: Statens Miljøtjeneste, VID. Kontrolleret den 16. september 2026. Dette er information, ikke juridisk rådgivning.