Artikler · 2026-09-15
Eksportemballage: hvad du ikke skal indberette i Danmark
Emballage, du kan dokumentere forlader Danmark i et senere led, indberettes ikke til DPA — men modtagerlandets EPR gælder. En genbrugspalle koster intet.
Du pakker varer i Danmark og sender dem ud af landet. Én siger, at du skal registreres hos Dansk Producentansvar og indberette hvert kilo. En anden siger, at eksport falder udenfor. Begge har delvist ret, og den del, de udelader, er den, der koster penge.
Skal jeg indberette emballage, der forlader Danmark?
Ikke hvis du kan vise, at den forlader landet. Miljøstyrelsens egen vejledning siger, at hvis den første virksomhed i kæden med rimelighed kan dokumentere, at dens emballerede varer sendes ud af landet i et senere led, skal disse mængder ikke indberettes til Dansk Producentansvar. Dokumentationen kan blive påkrævet i forbindelse med tilsyn med virksomhedens egenkontrol.
Læs det to gange: lempelsen er ikke automatisk, og den er ikke en påstand. Det er en dokumentationspligt. Kan du ikke vise, hvilke forsendelser der gik ud, indberetter du dem.
Hvem indberetter dem så?
Modtagerlandet, efter sine egne regler. Kilo, der forlader Danmark, forsvinder ikke — de bliver til en tysk, fransk eller hollandsk forpligtelse, med et andet register, en anden tælleenhed og en anden frist. Vores landetabel stiller de 27 op ved siden af hinanden.
En dansk eksportør har altså to opgaver, der ligner én: bevise hvad der gik ud, og angive det dér, hvor det landede.
Hvad med pallen under varerne?
Det er den del, næsten ingen skriver ned. En virksomhed, der første gang tilgængeliggør genbrugspaller i Danmark — en europalle designet til genbrug og solgt videre til andre, der genbruger den — betaler ikke bidrag til en kollektiv ordning for affaldsbehandlingen.
Men pligten forsvinder ikke. Sælgeren skal tage pallen tilbage, når den ikke længere genbruges, og selv stå for affaldsbehandlingen af den.
Det er et helt andet økonomisk svar end det, de fleste oversigter giver, og det gælder præcis de virksomheder, der sender på paller og i kasser frem for i pakker.
Hvad hvis jeg pakker importerede varer ud?
Fra den 12. august 2026 gælder udpakkerreglen. En dansk virksomhed, der pakker importeret emballage ud, før produktet når slutbrugeren, bærer producentansvaret for den emballage. Køber du ind i udlandet og fjerner transportemballagen på egen adresse, er den emballage blevet din.
Kommissionens egen vejledning føjer den anden halvdel til: ansvaret for salgs- og multipakemballage ligger hos den virksomhed, der fylder den eller får den fyldt, uanset hvilket navn eller varemærke der står på den.
Er bagatelgrænsen 8 eller 10 ton?
Begge tal er i omløb, og registret bekræfter ingen af dem.
8 ton er det, Miljøstyrelsens FAQ fortsat angiver i dag, sammen med den klare advarsel om, at det ikke er en fritagelse — under grænsen er indberetningen enklere, men registrering og betaling består.
10 ton er det, DAKOFA gengiver fra miljøministerens svar til Folketinget: bagatelgrænsen totalharmoniseres i hele EU med emballageforordningen fra den 12. august 2026. Dansk Erhverv siger det samme. Beierholm nævner begge og tilføjer den detalje, der ikke afgør noget og forklarer alt — Miljøministeriet har ikke meldt ændringen ud.
Vi offentliggør begge, mærket som ubekræftede, fordi det er den ærlige tilstand. Uanset hvad afgør tallet, hvor detaljeret du indberetter, ikke om du er omfattet.
Hvornår registrerer jeg, og hvornår indberetter jeg?
Registreringen skal ske senest 14 dage før, du begynder at tilgængeliggøre emballage, og den er først gennemført, når gebyret er betalt og registreringsbeviset udstedt.
Mængderne for 2026 går ind i DPA-registret mellem 1. januar og 31. maj 2027, i de fleste tilfælde via din kollektive ordning. Og 2026 er delt i to: 1. januar til 11. august efter de gamle regler, fra 12. august efter de nye definitioner. Ét år, to regelsæt, én indberetning.
Hvad et regneark ikke kan her
Et regneark lægger kilo sammen. Det ved ikke, hvilke af de kilo der forlod landet, og det gemmer ikke det følgebrev, der beviser det. Det husker ikke, at pallen under forsendelse 4471 var en europalle, og den under 4472 var en engangspalle — hvilket er forskellen på at betale og ikke at betale. Det fortæller dig ikke et år senere, om en vægt blev vejet eller skønnet, og det holder ikke skillelinjen ved 11. august, så de to halvdele af 2026 bliver adskilt.
Intet af det er regnearkets skyld. Det er et værktøj uden hukommelse, og dansk eksportemballage er et spørgsmål om hvilken forsendelse, ikke om en totalsum.
Hvad Tarafex gør ved det
En række pr. bestanddel, med vægten frosset på forsendelseslinjen den dag du sender, så et tal i en indberetning et år senere stadig passer med bilaget bag det. Kilo pr. land, taget fra de forsendelser du alligevel har registreret — de samme data, der viser, hvad der forlod Danmark, og hvad der blev. Den genanvendte andel på vægtbasis, hvor den bestanddel, ingen har svaret på, nævnes i stedet for at tælle som nul. Leverandører svarer via et link uden konto og uden adgangskode, og svaret gemmes med navn og dato.
Hvad det ikke gør: det registrerer dig ikke, det beregner ikke pengene, det indsender intet til DPA, og det sætter ikke flueben ved noget, du ikke har svaret på. Hvor loven selv er uafklaret — som med 8 mod 10 ton — siger siden det og nævner begge kilder, i stedet for at vælge den, der lyder pænest.
Danmark og Letland er de landesider, der er under gennemgang lige nu.
Kilder: Tarafex landetabel; Danmark: DPA, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen: genbrugsemballage, Folketinget, DAKOFA, Dansk Erhverv, Beierholm; Kommissionens PPWR-FAQ. Kontrolleret den 15. september 2026. Dette er information, ikke juridisk rådgivning.